Frederiksborg |
Slottet er opført i nederlandsk renæssancestil og ses her fra øst henover Slotssøen. Selve slottet er opført på den 3. af slotsøerne. Kongefløjen fra 1605 (som forbinder de to sidefløje) er svær at se her. Kirkefløjen. som på gavlen viser årstallet 1606, er den fjerneste sidefløj. Og fløjen som vender ud mod søen på billedet her, er prinsessefløjen. som først synes at stå under tag 1615. Den lave parterrefløj mod syd rejstes 1609, og kan ikke ses på billedet. |
|
ccccccccccccccccccccc |
Frederiksborg/Favrholm |
|||||
1275-1364 | I Nr. Herlev sogn lå tidligere to herregårde, Favrholm og Hillerødsholm, der begge opslugtes af Frederiksborg. Den store ladegård ved Frederiksborg var oprindelig herregården Favrholm, som hørte til i Freerslev sogn, som 1555 blev indlemmet i Nr. Herlev . | ||||
-1364 |
Peder Mortensen Due pantsatte 1364 Favrholm
til Valdemar
Atterdag.
|
1275
|
Hillerødsholm er en gammel hovedgård, der 1275 synes at have tilhørt Anders Pedersen Væder. Eller snarere hans hustru Cecilie Litle Jonsdatter. Godset er nemlig formentlig gammelt hvidegods. | ||
1354-1381 |
|||||
1354 levede der en væbner »Johannes Pætherson de Hildrisholm«. Han kunne være broder til Anders Pedersen. | |||||
1364-1482 | Kronen blev senere dens ejer og forlenede den så bort. | ||||
Hans søster Cecilie solgte Hillerødsholm 1381. | |||||
1381-14?? |
|||||
Køber var hr. Jens Andersen Brok. Han havde året forud købt part i gården af fru Edele Nielsdatter, Lung Nielsens efterleverske, der havde arvet den efter sin fader Niels Duus. 1388 købte hr. Jens endnu en part i Hillerødsholm af Peder Holck i Vejleby, hvis hustru Ingeborg ogsa var datter af Niels Duus. | |||||
1482-1496 | Væbneren Peder Steensen havde gården i pant, efter hans død 1493 hans enke Mette Knudsdatter (Krag). | ||||
14??-1404 | Fra hr. Jens er Hillerødsholm så formodentlig gået i arv til sønnen Jens Jensen. | ||||
1404-1435 | |||||
Sønnen Lage
Jensen må være næste
ejer (ingen af slægten bortset fra Jens
Brok skriver sig til
Hillerødsholm).
|
|||||
1496-1523 | Pantet overførtes på deres svigersøn Jep Nielsen (Bryske). Han havde lenet i pant for 100 pund lybsk, 300 pund. | ||||
1435-147? | Axel Lagesen er næste ejer. For arven efter ham indeholder Græse med 63 tilhørende bøndergårde. | ||||
1523-1547 | 1523 blev Hans Willumsen (Baden) hans eftermand, men mistede Favrholm 1547. Han havde egentlig lenet på livstid mod tidligere tynge. Men døde først 1548. | ||||
Hans datter Pernille Axelsdatter blev gift med hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak. Hun døde samme år som sin far (1498) og Albrecht døde allerede 1478. Så Pernille må have fået godset engang før 1478. | |||||
147?-1498 | |||||
1498-1544 | Deres datter Mette Albrechtsdatter var gift med hr. Mogens Gøye. Hun bragte Græse og Gunderslevholm med i alt 276½ bøndergårde med sig i ægteskabet som sin mødrenearv. | ||||
1547-1554 | Christian Ill gav sin tyske kansler Anders Barby skøde på gården, sorn denne solgte 1554. | ||||
1544-1560 | |||||
1554-1558 | Køber var Peder Oxe, der kaldte den Oxholm og atter mageskiftede den 1558 til kronen. | Deres datter fru Birgitte Gøye giftede sig med Herluf Trolle. Parret mageskiftede Hillerødsholm (omdøbt til Frederiksborg) med kronen mod til gengæld at få Skovkloster (omdøbt til Herlufsholm). | |||
1558-1560 | Kronen ejer godset. Det bliver ladegård til Frederiksborg. |
|
|||
1560-1567 |
Ved
en række mageskifter i året 1560 lykkedes det Frederik
II at samle så meget gods i
Nordsjælland, at han blev denne landsdels eneste virkelige ejendomsbesidder i
større stil. Nordsjælland blev altså stort set krongods. I forvejen ejede
kronen jordegods under Hørsholm,
Dronningholm,
Gurre
og Krogen.
Hans fader Christian Ill
havde ved reformationen konfiskeret klostrene Æbelholf: og
Esrum og
Frederik
købte 1558 Favrholm af
Peder
Oxe. Nu erhvervede Frederik
II ved mageskifterne yderligere 4
herregårde, nemlig Stenholt, Asserbo,
Græsegård og
Hillerødsholm, mens talrige bøndergårde, der som strøgods
ejedes af adelsmænd fra andre landsdele,nu overgik til kongens eje. I
bogstavelig forstand byttede konge og adel gårde, idet kongen gav adelen
erstatning andre steder i riget. For den værdifuldeste erhvervelse, Græsegård
og Hillerødsholm, overdrog han den
tidligere ejer, Herluf
Trolle, Skovkloster
ved Næstved. |
1560-1562 |
Stedets tidligere ejer Herluf Trolle var den første lensmand på Frederiksborg. Lenet var på regnskab. | ||
1562-1567 |
Jørgen Munk var lensmand på regnskab på Frederiksborg. Fra regnskab til regnskab i den periode, han er lensmand, flyttes der ustandseligt rundt på, hvilket gods af det Nordsjællandske krongods, der hører under Frederiksborg, og hvad der hører under Kronborg. 1564 indskrænkes Kronborg til kun at omfatte Lynge herred, og 1567-1576 er hele Kronborg len underlagt Frederiksborg. | ||||
1567-1580 |
Efler afslutningen af
syvårskrigen
foretog Frederik
II flere forbedringer ved
Frederiksborg. Man mener således, at slottet ca. 1575 forhøjedes med et stokværk; der foregik i alle
tilfælde byggearbejder. Der indrettedes en ny festsal, og slotskapellet fik
nyt udstyr. Vigtigere var det dog. at der skete en
regulering af slottets nærmeste omgivelser. En dæmming mod sydvest med tilhørende
vandmølle stammer utvivlsomt fra den tid. og 1572 lod kongen sjællandske bønder
grave lange kanaler fra Allerød sogn i syd og Gribsskov i nord. På den måde søgte
man at lede nye vandmængder hen mod slottet. som først fra den tid kom til at
ligge i en egentlig sø. Slotssøen er
altså en kunstigt opstemmet mølledam. Spor af disse
kanaler ses endriu mange steder i omegnen. Slottets fadebur, en lang, lav
tostokværkslænge på den nuvæende karusselplads med røde mure og kamtakkede gavle stammer fra tiden
omkring 1580. |
1567-1577 |
|||
1577-1580 |
Balteren Johan Taube er lensmand på løn. Årslønnen er 100 rdl. 1578 hører såvel Kronborg som Hørsholm under Frederiksborg. | ||||
1580-1592 | I 1580-1581 opførtes Badstuen i den lille dyrehave, som den dag i dag benyttes. |
1580-1584 |
|||
1584-1589 |
Joakim Leist er lensmand på løn. Han starter med 300 rdl. i årsløn, men stiger 1585 til det dobbelte. Han står også for den gejstlige jurisdiktion i lenet. | ||||
1589-1592 |
Morten Venstermand er lensmand på løn. Hans årsløn kommer helt op på 700 rdl. | ||||
1592-1601 | En ny epoke oprandt for Frederiksborg, da den unge Christian IV 1596 overtog regerings-magten. Forarbejder til de mange projekter iværksattes abenbart lige efter magtovertagclsen. Første sikre byggearbejder var fra 1599. Der byggedes da et mindre lystslot Sparepenge, hvor kongen boede, mens det gamle slot blev revet ned og det nye opførtes, altså en interimistisk bolig. Det stod færdigt 1601. |
1592-1597 |
Jacob Trolle er slottets næste lensmand. Han har embedet på løn til samme aflønning som forgængeren.. | ||
1597-1604 |
Peder Mund til Serridslev var næste lensmand. Han havde lenet på genant. | ||||
1601-1611 |
Derefter gik arbejdet med hovedslottet
støt uden afbrydelser
i denne rækkefølge: Kongefløjen
fra 1602, under tag senest 1605;
dernæst
kirkefløjen,
som på gavlen viser årstallet 1606, men som længe var under arbejde; og endelig
prinsessefløjen, som har
årstallet 1608 på gavlen, men som først
synes at stå under tag 1615 (i følge lensregnskabet). Den lave parterrefløj mod
syd rejstes 1609, årstallet står over porten. I del ydre stod slottet med undtagelse af
prinsessefløjen
mod øst nogenlunde færdigt ved udbruddet af Kalmarkrigen 1611. |
1604-1612 |
Næste lensmand var Joakim Bülow til Wedendorf på genant. | ||
1611-1614 |
Efter
Kalmarkrigens afslutning sattes fuld fart på arbejdet ved slottet. Man opgav
snart at
rydde den
sydlige holm, der
således bevaredes fra Frederik
II's tid. Derimod byggede
man efter en helt ny plan 1613 den store løngang fra kongefløjens nordvesttårn
(rnønttårnet) over slotsgraven
til »Møntporten«
(således kaldet, fordi den også rummede et møntværksted). Løngangen forbandt
kongens stuer med en audienssal over portgennemkørslen, hvorfra der var adgang
til den livstalden ved fadeburet. Man
har tilskrevet de 2 brødrc Lorents og
Hans van Steenwinckel
(den yngre) dette værk. Samtidig
opførte man bygningerne på
mellemste holm,
først slotsherrens hus (senere amtmandens bolig) 1613 og året efter kancelliet. |
1612-1614 |
Endnu en tysker Klavs von Ahnen til Nederhof er lensmand på genant. | ||
1614-1648 | Avlsgården fra 1560 brændte 1614. Ca. 1620 byggede Christian IV en ny ladegård på den gamle tomt. Dens navn var hele1600-tallet igennem »den lille Iadegård«, idet Favrholm var den store. 1647 bortforpagtedes lille ladegårds jorder; med det kongelige stutteris rivende vækst i slutningen af 1600-tallet måtte kronen dog atter ønske agerjorden tilbage. Avlsbygningen til Favrholm stod endnu lang tid, men blev 1638 revet ned, og disse jorder bortforpagtedes, | 1614-1623 | Christoffer Basse til Urup er næste lensmand. han er som de foregående på genant. | ||
1619-1648 |
Lenet er forenet med Kronborg i nogle år efter, at de store byggerier er afsluttet. Lensmanden holder til på Kronborg. | ||||
1648- |
Med Otto Pogwisch på genant får Frederiksborg - uvist hvor længe - atter sin egen lensmand. Han er den sidste lensmand. Senere bliver lenet et amt. | ||||
1648-1720 | Efter Christian IV's død blev slottet jagtslot. Fra 1720 benyttede kongefamilien først og fremmest sit nye nordsjællandske slot, Fredensborg. I årene mellem 1671 og 1840 blev danske konger dog kronet i Frederiksborg Slotskirke. Slotskirken er desuden ordenskapel for de danske ridderordener, Elefantordenen og Dannebrogordenen. | ||||
1720-1848 |
Slottet var fortsat jagtslot, men
på det store gods blev der nu anlagt stutteri, hvor de store
Frederiksborgheste blev udviklet og fremavlet.
Favrholms jorder lagdes 1720 ind under det kongelige stutteri.
|
1720-1742 | 1720 var såvel den store sorn den lille ladegårds marker udlagt til stutterivange. | ||
1742-1817 | 1742 lod Christian VI det store, uensartede og gentagne gange udvidede ladegårdskompleks nedrive, og med Laurids de Thurah som arkitekt rejstes her et nyt barokanlæg, Fra 1771 bliver slottet center for Frederiksborg amt. | ||||
1817-1839 | Til dette føjede Frederik VI 1817 et stort ridehus. Men stutteriet var da i tilbagegang. Ved dettes reduktion i slutningen af 1700-tallet genopstod Favrholm., lidt syd for den gamle gårds (aldrig undersøgte) tomt. Ved resolution af 21/7 1799 deltes de forskellige stutterivange; på de sydligste af disse opførtes 1804-06 det nye Favrholm. Denne gård var i de følgende år bortforpagtet, indtil den 1917 blev den ene af'statens forsøgsgårde. | ||||
1839-1848 | Stutteriets jorder deltes 1839-40 i »Hillerødsholms Stutterigård« og »Hillerødsholms Avlsgard«, idet man nu genoptog slottets gamle navn. Det samlede krongodsområde blev nu tredelt, idet der mellem Favrholm i syd og Hillerødsholm i nord udskiltes en såkaldt »Mellemgård«. Den blev endelig oprettet 1839-40 under navnet Trollesminde, hvis hovedbygning stammer fra den tid (gården bortforpagtedes, indtil den 1917 blev den anden af statens forsøgsgårde). | ||||
1848-1860 | Den 17/12 1859 hærgedes slottet af en ødelæggende brand. Under Frederik VII havde Frederiksborg oplevet en ny glansperiode. Hoffet var her oftere end under nogen anden konge siden Christian IV.s dage. 1850 viedes Frederik VII i Frederiksborg slotskirke til grevinde Danner, og i de følgende år satte kongens ophold varige spor. Badstuen repareredes og nymonteredes. Det var under denne konges ophold på slottet sent i året 1859, at den store brandkatastrofe indtraf. Ilden stammede fra en kamin i nordvestre hjørnetårns 4. stokværk (nu museets kontorer, dengang kongens oldsagssamling), og den bredte sig hurtigt. Alle spirene antændtes, tagværket og det indre af de to beboelsesfløje blev ødelagt. I kirkelløjen ødelagdes riddersalen. Det var således kun selve hovedslottet, der ramtes. | ||||
1860-1878 |
Slottet blev genopført ved arkitekt Ferdinand Meldahl i årene 1860-84 med økonomisk støtte fra brygger J.C. Jacobsen og senere Carlsbergfondet. Slotskirkens interiør blev dog kun i ringe grad berørt og står derfor i sin oprindelige udformning. |
|
1860-1873 |
Stutteriet ved Hillerødsholm ophævedes helt 1871 og solgtes 1873 sammen med avlsgården. | |
1873-1883 |
Køber var kapitalisten C. F. Tietgen, som efter nogle år solgte erhvervelsen. | ||||
1878- |
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot oprettedes. Det har siden haft til huse på slottet.
|
1883-1907 | Han videresolgte Hillerødsholm til Edvard G- P. Hansen for 510.000 kr. Dennes enke afhændede gården for 440.000 kr. | ||
1907-1916 | Ny ejer var forpagter A. Poulsen. | ||||
1916-1922 | Han solgte Hillerødsholm til E. Lütken. Ejendommen dreves i alle disse år som et almindeligt storlandbrug. 1917 blev Favrholm en af statens forsøgsgårde. | ||||
1922-1939 | Hillerødsholm overtoges af statens jordlovsudvalg, der udstykkede jorden i 28 statshumandsbrug. De gamle forfaldne bygninger blev revet ned. | ||||
1939- | På tomten har et byggekonsortium derefter rejst Hillerødsholms Parkbebyggelse. |
Det gamle Hillerødsholm lå der, hvor nu Frederiksborg er bygget på tre holme i et vandrigt om end oprindeligt vistnok noget sumpet terræn. Hovedbygningen, hvis fundamenter er bevaret under stenbroen i den indre slotsgård, lå på den nordligste af holmene (tredje holm), lidt syd for Christian IV.s kongefløj og med en lidt anden orientering end denne. Den var et dobbelthus med to ved langsiden tæt sammenbyggede fløje hver med sit tag og med (vistnok oprindeligt kamtakkede) gavle mod øst og vest. Over indgangen mod syd var der to tårne. Det mærkelige dobbeltanlæg var vistnok rejst af Herluf Trolle kort før mageskiftet. Han havde 1556 i sin tjeneste ved Hillerødsholm bygmesteren Matheus Rubensaadt, der utvivlsoml er anlæggets arkitekt. Af det ældste Frederiksborg er bygningerne på billedet til højre på 2. slotsø bevaret. På overgangen mellem 1. og 2. slotsø ses porten i den lave mur. Billedet herunder viser løngangen fra mønttårnet til møntporten. |
|
Forrest på billedet til venstre ses porten ind til den første af de tre øer. Fløjen allerbagerst er Christian IV.s kongefløj. Luftfotoet herunder viser tydeligt de tre øer med kancellibygningerne på den mellemste ø, og her ses også parterrefløjen mellem 2. og 3. slotsø. På billedet allernederst ses fløjen tydeligt tæt på. |
Frederiksborgs amt |
|||||
1648-1661 | Lenet hører enten under København eller Kronborg. | ||||
1661-1672 | Frederiksborg Amt bestod kun af Strø- og Lynge-Frederiksborg Herreder, og lidt af Ølstykke Herred. | ||||
1672-1771 | Frederiksborg Amt blev i 1672 lagt sammen med Kronborg Amt og den nordlige del af Horns Herred, der i en periode havde heddet Jægerspris Amt. 1717 blev fællesskabet Frederiksborg- Kronborg omdøbt. Nu var det Kronborg Amt, der blev underlagt Frederiksborg. |
|
1672-1717 | Amtet er underlagt Kronborg Amt. | |
1717-1741 | Friedrich von Gram blev amtmand i Frederiksborg og Kronborg Amter 1718. Han lagde kræfter i at få dæmpet sandflugten i egnen af Tisvilde; der gravedes en kanal af ingeniørmajor Eberlein, og plantedes marehalm i stor mængde. I 1738 rejstes der til minde om sandflugtens dæmpning en mindestøtte ved Tisvilde. | ||||
1741-1771 |
Friedrich Carl von Gram (1702-82) efterfulgte faderen som amtmand i Frederiksborg og Kronborg Amter, da faderen døde 1741. |
||||
1771-1919 | I 1771 blev Hørsholm Amt lagt til. Ved amtsreformen1793 blev Nordsjælland samlet i Frederiksborg Amt (og Kronborg nedlagt). I 1800 kom resten af Ølstykke Herred (der havde ligget under Københavns Amt), og i 1808 den sydlige del af Horns Herred, med i Fredriksborg Amt. |
1771-1805 |
Heinrich von Levetzow var fra 1771 amtmand i Kronborg amt. Ved amtsreformen 1793, da hele Nordsjælland blev til Frederiksborgs Amt | ||
1805-1826 |
Hans Nicolai Arctander er næste amtmand. | ||||
1826-1836 |
Herefter bliver Herman Gerhardt Treschow amtmand. Han var før da amtmand i Vejle og døde 1836. | ||||
1836-1855 | Hans Schack Knuth blev amtmand efter at have haft samme embede i Præstø Amt. Han fik sin afsked grundet dårligt helbred og døde 1861. | ||||
1855-1860 | Carl Eduard Rotwitt er næste amtmand. | ||||
1860-1880 | Johan Sigismund lensgreve Schulin er amtmand, til han dør. | ||||
1906-1919 | Sønnen Vilhelm Peter greve Schulin efterfølger ham i embedet. | ||||
1919- | Ved amtsreformen 1919 erstattes de kongeudnævnte amtmænd af folkevalgte amtsrådsformænd. Embedet amtmand bibeholdtes dog for de tjenestemænd, der stod i spidsen for den lokale statsforvaltning. |